Vent venligst ...


Loading...

Installation i TYPO3

Betalingsmodul til TYPO3

ePay har lavet et gratis modul til betaling af fakturaer gennem TYPO3, som er nemt at bruge og hurtigt at installere.


TYPO3 er et gratis open source CMS, som du kan bruge til at opbygge en webshop. Vi har gjort det let at komme i gang med ePays fakturamodul – så kan du koncentrere dig om din forretning!


Hent modulet, og følg guidens 4 trin, så er du klar allerede i dag.

1. Lav en ePay-konto

Du skal have en testkonto ved ePay for at prøve betalingsmodulet. En testkonto er helt gratis, og den er hurtig at oprette. Når kontoen er oprettet, får du et test-forretningsnummer (merchant number), som bruges til at gennemføre testbetalinger.

Lav testkonto ved ePay her

På trin 2 skal du huske at skrive, du ønsker en testkonto. Du kan så se bort fra priser osv.

Når du en dag er klar til at modtage rigtige betalinger, så opgraderer vi dig fra en testkonto til en produktionskonto. Så slipper du for at lave en ny konto til den tid.


2. Installer ePays betalingsmodul i TYPO3

OBS! Inden du installerer modulet, så husk at tage backup af dit website!

Hent betalingsmodulet, og gem zip-filen på din computer.

Download ePays betalingsmodul

Gå til din TYPO3-administration på http://dinurl/typo3, og log ind. Vælg Ext Manager i menuen under Admin tools.

I dropdown-menuen vælger du Import extensions

Vælg den hentede fil i “Upload extension file (.T3X)”, og tryk på ’Upload extension file’. 

Klik på ’Install extension’ nederst.

Vigtigt: På næste side skal du sørge for, at der er sat kryds i ALLE felterne. Du kan eventuelt benytte select/deselect all. 

Klik på ’Make updates’ nederst, og fakturamodulet er installeret.

3. Aktiver ePays betalingsmodul i TYPO3

Inden modulet kan tages i brug, skal du aktivere det.

Tryk på ePay i menuen til venstre, og vælg Settings.

Indtast dit forretningsnummer i feltet ”Merchant number”. Du har modtaget forretningsnummeret af ePay, og det er enten et test- eller produktionsnummer. 

Tryk på knappen ’Save’ nederst.

Klik på Page i menuen til venstre, og vælg ’Create new page’.

Fjern krydset ved ”Hide Page”, og angiv en titel (f.eks. faktura) i feltet ”Page title”. Gem siden ved at trykke på disketten øverst. 

Vælg den nyoprettede side i listen til venstre, og tryk på ’Create page content’. 

I bunden af siden vælger du General Plugin

Tryk på fanebladet Plugin, og vælg ePay i dropdown-menuen. Gem ved at trykke på disketten øverst. 

Du skal muligvis vælge en template (skabelon) til din side. Dette gør du ved at vælge Template og herefter den nyoprettede side. Vælg en template i listen, og tryk på ’Create template for a new site’.

4. Test betalingsmodulet

Det domæne, som du tester fra, skal registreres i din ePay-administration under Indstillinger -> Betalingssystemet. Hvis domænet ikke er registreret, kan ePay ikke åbne betalingsvinduet og præsentere det for dine kunder.

Du kan nu teste fakturamodulet.

Gå til forsiden af din TYPO3-administration, og vælg den tidligere oprettede side.

Udfyld felterne, og tryk på ’Til betaling’.

Betalingsvinduet vises så. Du kan tilføje eget logo og dine virksomhedsoplysninger øverst i vinduet. Det gør du i ePay-administrationen under Indstillinger -> Betalingsvinduet.

Kunden kan betale med de betalingsformer, du har aktiveret ved ePay. Når betalingen er gennemført, og betalingsvinduet er lukket, får kunden vist en bekræftelsesside.